Nu havde jeg fornøjelsen af at se Odense igår - med fare for alt for farvede briller havde de faktisk, i det meste af kampen, nok at gøre med at få pucken skrabet ud af egen zone. Pånær 5 min midt i anden periode med 3 tåbelige RMB udvisninger, og de sidste 30 sekunder hvor alt blev satset, var der tale om spil til et mål.
At Odense så faktisk var millimeter fra at udligne fem sekunder før tid må mere tilskrives RMBs manglende skarphed før mål. Jeg går og bilder mig ind at jeg selv ville ha scoret mindst to mål, havde jeg haft Morten Andreasens (hvide!???) hjelm på
Odenses målmand havde også årets redning i går - Martin Arup får pucken serveret i slot'et. Helt fri og umarkeret, og målmanden ligger og roder ved den ene stolpe... Arup smækker den op i modsatte hjørne og MÅÅÅÅÅÅÅÅÅLmandshandske
Hov, for at holde mig på sporet - ja, Odenses sæson har været katastrofal, men de skal sgu huske på at den ikke er forbi endnu. De skal bare holde sig over "stregen" og spille fire superkampe, i marts - så er det hele glemt...